Vi kan arrangere flere slags ture på hundeslæde med varighed mellem 1 – 5 timer afhængig af ruternes beskaffenhed. Vi kan også arrangere fisketure, ture til gletscheren, nordlysture, overnatning i hytte eller i telt.
Om sommeren er I meget velkomne til at besøge os i vores hundeslædecenter, hvor vi vil være glade for at vise jer forskelligt udstyr til hundeslædekørsel, jagt og isfiskeri. Vi vil også vise jer, hvordan vi fodrer vores hunde med kød, fisk og tørfoder og berette om livet med hundene.
Vi vil også være i stand til at fortælle jer spændende historier fra vores egne ture på hundeslæde fra flere dele af nordvest Grønland.